top of page

Livet med børn og Gud

 

Her på siden finder du forskellige ressourcer til brug i familien eller i klyngen: Andagter, lovsange og ”livsmønstre” for børn.

 

Målet er,

              * at det skal være let at gå i gang med en lovsangstid eller andagtstid, hvor voksne og børn er sammen.

 

              * at fortælle vores børn at vi ser dem som disciple af Jesus og snakke med dem om, hvordan det liv ser ud i børnehøjde.

 

Andagterne er taget fra forkyndelsesmaterialet "Kairos Quest", som vi har brugt i Børnekirken i Århus Valgmenighed. Det er oprindelig ment som et samtaleoplæg til familierne som opfølgning på søndagens gudstjenestetema. Vi tror, at hvis I bruger tid på at læse teksten og tale lidt om den, så vil spørgsmålene og aktiviteten herefter give mening.

Brug  punktet ”Udfordringen” hvis I har god tid – og gerne vil gøre noget sammen.

 

”Livsmønstre”, i dette tilfælde "cirklen", "trekanten" og "sekskanten", er et sprog for livet med Gud, som er meget udbredt i vores menighed, og derfor har vi også arbejdet med at omsætte den til børnehøjde. Det giver nemlig god mening at tale med vores børn om, hvad Gud har at sige ind i de ting, der sker i deres liv (cirklen), hvordan vi lever vendt ”OP, IND, UD” (trekanten) og de forskellige sider af Gud som vi har brug for at kende og bede om (sekskanten/Fadervor).

 

Lovsangene har du mulighed for at printe ud, så I har et sangblad, når I er flere sammen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sara Dahlmann, Børnekirke - Århus Valgmenighed

bottom of page